Døde ‎1712 i Troms
Var ugift ved farens skifte 4. aug. 1710.I skiftet efter Margrethe Anfinnsdatter Holch 11. juni 1705 anføres kun 6 børn: Gabriel, Michel, Anfinn, Kirsten, Ingeborg og Maren (ugift 1710). Der er altså ikke plads til 2 styk Maren Augustinusdøtre. Men hvem skal væk ?

Født ‎1684 i Troms, døde ‎1744 i Troms‎, 59 eller 60 år
Stilling: Gårdbruker på Tovik i Astafjord.
Overtok ved morens død den jordepart hun ennå satt med på Tovik i Trondenes, og bygslet samtidig en ledig halvvågsleie i nedre Sandstrand. Da så Rosenfeldt flyttet, overtok han også resten av Tovik og frasa seg jorda på Sandstrand.
Niels drev stort gårdsbruk i Tovik og deltok i fiske, men drev aldri jektebruk, slik som det har vært antatt i en del opptegnelser om Schjelderupslekten.
Tollefsmessedagen (23. december) 1723 brente kornladen, "alle hans Fæhuuse" og høyladene med korn og høyavling ned til grunnen. I et bønneskriv til kongen dat. 11. juli 1724, for å oppnå skatte- og landskyldsfrihet for noe år, forteller Niels selv hvordan han mente brannen var oppstått: " - - - nogle finner som samme dag var hos mig, og komb til mig noget beskiencket, og Een i blandt dem kaldet Ørelaus-Olle, gjorde sig meget u-nøttig og paa det siste udformede mig af mit eget Huus fordi ieg iche hafde Brendevin at lade dem faa saa meget som de vilde, saa ieg var der over nødsaget at gaa ud af min Stue at hindre hans Overlast, og derover maatte give ham nogle Slag og drive ham med hans Cammerater fra min Gaard. Mens da ieg formenede mig at være fri og i Roelighed, viste ieg iche af før med at min Kornlade stod i lys Lue och var anstuchen paa dend indre side, som ingen af os i Gaarden kunde see - - - ".
Han opplyste videre at bare tømmer til å bygge husene opp på nytt ville komme på minst 20 rdlr.
Niels oppnådde skattefrihet i 2 år, men kom ingen veg med sine anklager mot "Ørelaus-Olle", eller Ole Johnsen, en svensk reinlapp som holdt til i Mærraskaret i Grovfjorden. På høsttinget for Astafjord 1726 ble Ole frikjent for ildspåsettelse.
I 1726 avsto Niels "godvillig" halve gården, eller den parten som senere ble kalt indre Tovik, til Iver Andersen, mens han beholdt den andre part (ytre Tovik).

Født ‎1688 i Troms, døde ‎3 jun 1756 i Akershus‎, 67 eller 68 år, ‎første ekteskap til: Maren Augustinusdatter Røgh, ‎2. ekteskap til: Sophie Langeland, ‎3. ekteskap til: Hellehuus Søfrensdatter Schumacher
Død 3 jun. 1756, gården Oppen i Ullensaker, begravet 9 jun. 1756.
Oberst og regimentskvartermester på Hedmark.
Hans Rafnung skriver i Ofoten Folkeblad 1933-04-05 at Rasmus Hansen Rafn i 1711 blev gift med Maren Røg, datter af Augustinus Røg. Ligeledes skriver O.M.Kinappel i "Foged Rasmussen og Assessor Brüghmanns slekt" at Rasmus Rafn var gift 1. gang med Maren Augustinusdatter Røg (død 1712 i første barselseng), og havde med hende 1 sønn, Johannes. Men problemet er at Maren Augustinusdatter Røg samtidig ca. 1711 blev gift med Niels Andersen Schjelderup (1684-1744) og med ham havde 2 sønner: Anders, f. 1712 og Augustinus, f. 1714.
Ved folketellingen 27. okt. 1701 angis han å være 12 år. I folketellingen står også: "Rasmus Rafn og Nils Rafn holdes til Bogen og informeres af en Studiosus på Harstad". På Harstad bodde da Sorenskriver Pofel Hanssøn Egede. Han hadde huslærer til sine barn, nemlig student Peder Schjelderup, 24 år gl. fra Hamarøy, senere sogneprest til Sand.
Rasmus Rafn reiste sydover efter sin 1. hustrus død, og utdannet sig til officer. Han blev Auditør i Kruses dragonregiment, senere 1. sødenfjeldske dragonregiment, den 29. jan. 1720, Reg.nr. 124 - 1720; Regimentskvartmester i samme regiment, 16. juni 1721, Reg.nr. 644 -1721; Kaptein 12. febr. 1737, Reg.nr. 89 - 1737. Han bodde på gården Oppen i Ullensaker, hvor han døde kl. 4 om morgenen 3. juni 1756 i sitt 69 år, begravet 9. juni. Han hadde tatt avskjed 1. mai s.å. Rasmus Rafn deltok i Den store Nordiske Krig 1700-1721.